Tilbudsgivning - Silkeborg Vinduer ApS

Silkeborg Vinduer - Logo
Gå til indhold

Tilbudsgivning

MÅLTAGNING, ydermål
Ved udskiftning af vindue eller dør (et element) der skal placeres samme sted, skal du måle bredden og højden af selve elementet. Du skal, når du tager mål, IKKE måle selve murhullet.


MÅLTAGNING, detaljer
Nogle vinduer og døre kræver mere måltagning end andre. Eksempel: hvis du skal have tilbud på et tre-fags vindue, uden yderligere oplysninger end det, vil du få tilbud som på skitse A. Tre lige store fag - fastkarm. Er det mere 'kompliceret' kræver det at der gives de fornødne mål som fx på skitse B, der også er et tre-fags vindue, men med forskellige fag-størrelser og (i dette tilfælde) med topstyret midterfag samt to ruder i sidefagne.
FARVE
Vores elementer er som standard hvide ude og inde. Der er dog mulighed for, mod et pristillæg, at få andre farver udvendig. Fx. sort, grå, antracit grå brun, maghoni, rød, grøn, blå med flere.
GLAS
Du skal tage stilling til om du vil have to eller tre lag glas i dine termorude. Du har desuden mulighed for at tilvælge forskellige typer glas - fx matteret, lyddæmpende, solskærmende, hærdet mm.
MONTAGE
Hvis du ønsker at vi skal montere for dig, så skal du angive det i din henvendelse. Det kan være en fordel, også for andre forhold, at sende os billeder af adgangsforholdene - inde og ude. Den pris vi giver på montering er et overslag - ikke et tilbud.
Tilbage til indhold